En Deling fra mit indre efter den smukkeste ceremoni i går🙏
I går var jeg til den smukkeste breathwork- og saunagus-ritual sammen med min kærlighedsklub – En lille cirkel af kvinder, som jeg føler mig så dybt forbundet med.❤️🪬🌀🌟 Der var en særlig energi i rummet, som om tiden stod stille og alt omkring os faldt på plads for en stund. Varmen, åndedrættet, stilheden… det hele vævede sig sammen til et ritual, der føltes som en åbning indad.🌀
Under breathworken blev vi guidet til at skabe vores egen indre film. Og i det øjeblik jeg lukkede øjnene, kom der en klarhed, som om universet løftede et slør. Jeg så mig selv danse – let, frit og fyldt af lys.🙏💜 Jeg så glæden i mit ansigt, den rene lykke ved at være sammen med min familie. Det var som at blive mindet om en sandhed, der altid har ligget i mit hjerte: Jeg er allerede dér, hvor jeg længes efter at være. Wauw🙏🌀🌟💜
I morges vågnede jeg med en dyb, stille taknemmelighed, der næsten føltes hellig.🙏 En følelse af at være båret af livet. At være støttet af alle de sjæle, der står mig nær: min lille familie, som er mit hjerteanker. Mine forældre og min bror, som udgør en tryg og vigtig del af min grundfamilie. Og alle de venner og veninder, der fylder min hverdag med lys, nærvær og varme.❤️
I dag mærker jeg, at jeg allerede har alt, hvad jeg kunne ønske mig. Mit liv er fyldt. Mit hjerte er fyldt. Og jeg står midt i det hele med en taknemmelighed så stor, at den føles som ren magi.🪬☮️⭐️🌀🕉
Da jeg kom hjem i dag, efter at have afleveret Aura i dagplejen, begyndte tårerne stille at trille ned ad mine kinder. Min kæreste kiggede forundret på mig og spurgte, om der var sket noget med hende – men der var intet galt. 😂 Jeg var bare så fyldt af taknemmelighed. Taknemmelig for mit liv, for min familie, for kærligheden. Jeg elsker at være mor. At opleve verden gennem min datters øjne er som at få lov til at leve livet én gang til, i endnu smukkere farver.❤️🩷🧡💛💚💙🩵💜🤎🖤🩶🤍