Tid til nærvær, intimitet og bevidst berøring
Guidet af Kate Aura & Anders Lorentz
Denne dag er skabt til dig, der længes efter mere nærvær, intimitet og kropslig kontakt – og som ønsker at opleve berøring på en ny, langsommere og mere sanselig måde.
I en hverdag fyldt med tempo, gøremål og praktiske roller kan berøring let blive funktionel – eller helt forsvinde.
Dette tantramassagekursus er en invitation til at sænke farten, tænde sanserne og mødes i et rum, hvor berøring igen bliver levende, nærende og bevidst.
Tantramassage er ikke en teknik, der skal mestres – men en måde at være sammen på.
En praksis, hvor hænder, åndedræt og opmærksomhed vækker kroppen, åbner hjertet og skaber dyb forbindelse.
Du bliver guidet i de grundlæggende principper og greb i tantramassage, så du kan give en langsommere, mere sanselig og nærværende berøring.
En berøring, der inviterer kroppen til at slappe af, sanserne til at åbne sig – og forbindelsen til at fordybes.
Tantramassage kan tages med hjem som et sanseligt og sensuelt redskab. En måde at være intim på, hvor nydelse, ro og kontakt får plads – uden at det nødvendigvis skal føre et bestemt sted hen.
Mange oplever, at denne form for berøring:
Berøringen kan være blid, sensuel og nærende – altid i respekt for dine grænser og med plads til både lyst, ro og forbundethed.
Gennem guidede øvelser inviteres du til at være mere tilstede – uden præstation og uden forventninger.
At lytte til kroppen, mærke den andens signaler og skabe et rum, hvor I kan møde hinanden, som I er.
Der kan indgå intimmassage i løbet af dagen, hvis du og din makker har lyst.
Det er altid frivilligt og foregår i et trygt, tydeligt rammesat rum, hvor vi guider jer nænsomt i samtykke, grænser og nærvær.
Du går hjem med konkrete erfaringer og inspiration til, hvordan berøring kan blive en kærlig, sanselig og intim praksis, du kan vende tilbage til igen og igen.
Par der ønsker mere nærvær, intimitet og dedikeret tid sammen. Par der savner kropslig kontakt, sensualitet eller gnist. Par der er nysgerrige på berøring som en vej til dybere forbindelse.
Singler er også velkomne. Du køber en single-billet og matcher med en anden deltager på dagen. Vi sørger for ligelig kønsfordeling blandt singlerne. Du skal være åben overfor at arbejde sammen med nogen, du ikke kender på forhånd – og du kan selvfølgelig altid sige nej, hvis det ikke føles rigtigt. Hvis der er ulige antal, kan det betyde at arbejde i en trio, hvilket også kan være en god oplevelse.
Du kan også deltage med en nær relation, du føler dig tryg ved at arbejde med – en ven, veninde eller tidligere partner.
Du behøver ingen erfaring. Kun lysten til at møde op med åbenhed og nysgerrighed.
Dagen veksler mellem:
Der er ingen krav om nøgenhed. Du guides tydeligt gennem hvert skridt og deltager kun i det, der føles rigtigt for dig.
Det er helt normalt at have bekymringer om nøgenhed, hvis man ikke har erfaring med det. Samtidig oplever vi igen og igen, at når rummet er trygt og tempoet roligt, bliver nøgenheden hurtigt glemt og erstattet af en følelse af naturlighed og afslappethed.
Vi er Kate Aura og Anders Lorentz – kærester og samarbejdspartnere – og vi har gennem mange år arbejdet med tantra, berøring, relationer og bevidsthed.
Vi står bag Danmarks største tantriske event, Copenhagen Tantra Festival, skabt ud fra et ønske om at gøre tantra mere tilgængeligt, jordnært og trygt. For os handler tantra ikke om at være på en bestemt måde, men om at skabe rum, hvor mennesker kan sænke tempoet, mærke sig selv og møde hinanden med mere nærvær og ærlighed.
I vores arbejde brænder vi for at støtte dig i at:
Denne dag udspringer af vores fælles erfaring – både personligt og professionelt – og af det, vi ved virker: tid, nærvær og autenticitet.
Shetlandsgade 3, 1. th., 2300 København
Køb din billet direkte her på siden. Parbillet: 2900 kr, Single: Køb én single-billet á 1.550 kr.
Har du spørgsmål inden tilmelding? Skriv til os på contact@cphtantrafestival.dk
Vi var til TantraMassage kursus med Kate & Anders. Der er rigtig mange der underviser i tantramassage, men den måde som Kate & Anders underviser i TantraMassage er hvad jeg vil kalde rigtig TantraMassage. På en stor måtte på gulvet, hvor vi virkelig kommer hinanden ved med både hænder og krop uden begrænsninger og berøringsangst.
Uden at gå for meget i dybden, er min beste anbefaling vel, at jeg opfordrede Kate & Anders til at lave et kursus, der bygge oven på den viden/teknikker vi lærte, for så ville vi være de første til at tilmelde os.